Find vej
Til Flight Fantastic Festival vil der være en stor parkeringsplads ved indgangen til området.
Det er også muligt at bruge offentlig transport eller tage cyklen.
Find vej til parkeringspladsen til Flight Fantastic Festival i bil
Adressen til HCA Airport er Lufthavnsvej 131, 5270 Odense N.
Sådan gør du:
- Kør mod HCA Airport.
- Følg skiltene: Når du nærmer dig festivalområdet, vil der være skilte, der viser vej til parkering og indgang.
- Parker din bil: Følg skiltene til de udpegede parkeringsområder.
- Gå til indgangen: Fra parkeringspladsen er der kort gåafstand til festivalens hovedindgang.
Tip: Køb din billet til festivalen hjemmefra. Det er nemt og bekvemt og du viser bare din mobil med billetten på, og så undgår du tilmeld køen ved billetlugen.
Vigtigt: Der er to indkørsler til området: Beldringevej og Lufthavnsvej. Begge fører til festivalpladsen.
Parkering
Vi forventer mange gæster, og alle vil blive henvist til parkering på hhv. en stubmark og en græsmark tæt på.
Hvis du ønsker at undgå at parkere der eller gerne vil have lidt motion, så husk, at vejret bliver godt, og cykling også kan være en sund måde at komme til festivalen på.
Se kort over parkeringspladser og mere om parkeringsforhold her
Rejs til Flight Fantastic Festival 30. august med bus fra Odense til HCA Airport
Sådan kommer du til Flight Fantastic Festival med offentlig transport
Der kører ingen direkte busser fra Odense til HCA Airport søndag den 30. august. Derfor skal du tage bus til Otterup og fortsætte med Plustur.
- Tag bus 200A til Otterup
Tag bus 200A fra Odense Banegård – OBC Nord, plads H mod Otterup. Du kan også stige på ved andre stoppesteder langs ruten.
Stå af ved Otterup Bibliotek. Du kan eventuelt bede chaufføren sige til, når bussen nærmer sig stoppestedet.
- Tag Flextur til HCA Airport
Fra Otterup Bibliotek fortsætter du med Flextur direkte til HCA Airport.
Flextur skal bestilles på Rejseplanen.dk eller i Rejseplanen-appen. Bestil mindst to timer før afgang for at sikre en plads.
Turen fra Otterup til HCA Airport tager cirka 25 minutter.
Praktisk information
Samlet rejsetid: Cirka 1 time. Tiden kan variere afhængigt af trafik og forbindelser.
Pris: 62,40 kr. for en enkeltrejse.
Bestilling: Plustur kører ikke efter en fast køreplan og skal bestilles mindst to timer før.
Afgangstider: Tjek altid tiderne kort før afrejse på Rejseplanen.dk eller i appen.
Rejsebeskrivelsen gælder specifikt søndag den 30. august, hvor der ikke kører direkte busser til HCA Airport.
Se kort og find rutevejledning
Cykelruter til HCA Airport
Husk at der også er god plads til at parkere cyklen ved HCA Airport😊


